Registrationsaftale

GRUNDET SPAM BRUGERE, SKAL ADMINISTRATOR GODKENDE NYE BRUGERE, FØR DER KAN POSTES I FORUMET, GODKENDELSE VIL SKE SÅ HURTIGT SOM MULIGT!

Regler for brug af USAbilforum.dk`s forum:

USAbilforum.dk er oprettet af entusiaster for entusiaster, med det formål at medlemmer kan udveksle erfaringer og oplevelser, omkring køretøjer med oprindelses land USA.

Forummet indeholder desuden en køb og salg del, hvor medlemmer kan handle.

§1 Formålet med dette regelsæt er:

1)   At sikre at forum drives i tråd med USAbilforum.dk retningslinier.

2)   At undgå utilsigtet brug af forum.

§2 Generelt:

1)   Det er ikke tilladt at have mere end én profil på forum.

2)   Der må ikke diskuteres ulovlige aktiviteter

3)   Undersøg eventuelt om dit spørgsmål er blevet besvaret tidligere. Benyt søgefunktionen til dette.

4)   Man skal opføre sig ordentligt på USAbilforum.dk. Spørg pænt. Svar pænt. Skriv ikke noget, du ikke ville sige, hvis modtageren stod ved siden af dig.

5)   Start aldrig et skænderi. Deltag aldrig i et skænderi. Er du absolut nødt til at sige et par borgerlige ord til en anden forumbruger, så brug privatbesked, herefter personlig meddelelse.

6)   Tænk over hvad du skriver på USAbilforum.dk. Alt hvad du skriver bliver kopieret af alverdens søgemaskiner og står at læse til 'evig' tid.

§3 Moderering:

1)   Forum modereres af et korps af moderatorer

2)   Moderatorerne vil hovedsagelig skride ind overfor:

•   Overskridelse af reglerne i dette regelsæt.

•   Personlig chikane og injurier.

•   Alment krænkende sprogbrug fx eder og forbandelser.

•   Krænkelser eller diskrimination ift. køn, race, religion og social status.

•   Sexuelt krænkende sprogbrug, sex-chikane, samt sjofelheder generelt.

•   Opfordring til eller omtale af gennemførte kriminelle handlinger og brud på civil lov.

•   Indlæg og ytringer der er til skade for USAbilforum.dk`s omdømme.

•   Partipolitiske ytringer og agitationer samt radikale/kontroversielle samfundsmæssige holdninger.

•   Unødvendig indblanding i køb- og salgsannoncer.

•   Groft utroværdig eller åbenlyst fejlbehæftet annoncering.

§4 Handel via forum:

1)   For alle annoncetyper: lad være med at blande dig, hvis du ikke er interesseret i at købe eller sælge.

2)   Lad være med at kritisere varer eller pris, med mindre der er tale om åbenlyst bedrag eller optrækkeri. Er du i tvivl om varens lødighed, så mail dine spørgsmål eller kommentarer til sælger, men undgå at skrive i salgstråden. Måske har du slet ikke ret, men du ødelægger alligevel sælgers muligheder, hvis du skriver dårligt om varen på forum.

3)   Lad være med at tilbyde egne varer i en andens salgsannonce. Vil du sælge en bedre eller billigere vare, kan du bare oprette din egen annonce. Køberne vil se din annonce og vurdere hvilken der er bedst eller billigst.

4)   Hvis du annoncerer efter en bestemt vare til en bestemt pris (max pris), kan det være at nogen alligevel giver et tilbud på en højere pris. Det er OK, hvis det er det eneste de gør.

Måske får du ikke hvad du ønsker til prisen, men så vælger du måske at købe et af de andre tilbud. Du kan jo også vælge at lade være. Tilbuddene er næppe givet for at generer.

5)   Husk at skrive i starten af annoncen, når varen er købt eller solgt.

6)   I salgsannoncer kan du skrive Reserveret i starten af annoncen, hvis du har en køber, men handelen ikke er afsluttet.

7)   Køb og salg er kun for USA biler, det er ikke tilladt at sætte andre typer biler til salg eller bytte, sker dette vil annoncen blive slettet.

§5 Konsekvens og ekskludering:

1)   Hvis disse regler overtrædes, er det i første omgang moderatorernes opgave at skride ind med tilrettevisninger eller om nødvendigt med sletning af brugere, artikler og tråde.

2)   Ved gentagne overskridelser af samme § i dette regelsæt idømmes

•   1 gang: En advarsel, oplyst via privatbesked.

•   2 gang: En uges karantæne, oplyst via privatbesked.

•   3 gang: En måneds karantæne, oplyst via privatbesked

•   4 gang: Et års karantæne, oplyst via privatbesked

•   Hvis de heri beskrevne karantæneperioder ikke er tilstrækkelige, vil den pågældende forum-bruger blive ekskluderet for videre brug af USAbilforum.dk



Rigtig god fornøjelse med brugen af www.USAbilforum.dk